[ Jeg kom vist til at svare fra den forkerte adresse i første omgang. ]
Petter Reinholdtsen skrev:
[Jacob Sparre Andersen]
Jeg er ikke ekspert i norsk grammatik, men hører han-/hun-/intetkøn ikke snarere til i »CLASS«-feltet end i »CONJUGATION«-feltet?
Jeg er heller ingen ekspert på sådanne, men oppfatter vel ordklasse som en oppdeling i type ord, dvs. blant annet hvordan ordet kan brukes i setninger og hvilke ord de kan bindes sammen med. Er det forskjell på hvordan hunkjønns- og hankjønnsord brukes i setninger eller hvilke ord de kan bindes sammen med?
Der er forskel på hvordan han-, hun- og intetkønsnavneord bruges på de sprog hvor jeg har styr på grammatikken. På færøsk er der for eksempel forskel på de bestemte kendeord.
Hvilke verdier bruker dere i CLASS og CONJUGATION for de andre stavekontrollene?
På færøsk bruger vi »CLASS: Navnorð, <køn>«. Grunden til at vi gør det sådan er at ordets køn er en del af dets egenskaber og ikke nogle former det kan bøjes i.
På den anden side så er køn en del af »CONJUGATION«-feltet for tillægsord, da vi bøjer tillægsordene i køn, og at køn således ikke er en del af et tillægsords egenskaber.
Jacob (der håber de ovenstående sætninger giver mening)
On Fri, Jan 13, 2006 at 03:41:55PM +0100, Jacob Sparre Andersen wrote:
[ Jeg kom vist til at svare fra den forkerte adresse i første omgang. ]
Petter Reinholdtsen skrev:
[Jacob Sparre Andersen]
Jeg er ikke ekspert i norsk grammatik, men hører han-/hun-/intetkøn ikke snarere til i »CLASS«-feltet end i »CONJUGATION«-feltet?
Jeg er heller ingen ekspert på sådanne, men oppfatter vel ordklasse som en oppdeling i type ord, dvs. blant annet hvordan ordet kan brukes i setninger og hvilke ord de kan bindes sammen med. Er det forskjell på hvordan hunkjønns- og hankjønnsord brukes i setninger eller hvilke ord de kan bindes sammen med?
Der er forskel på hvordan han-, hun- og intetkønsnavneord bruges på de sprog hvor jeg har styr på grammatikken. På færøsk er der for eksempel forskel på de bestemte kendeord.
Hmm, hvis dette systemet ska brukes med flere språk, vil jeg foreslå at vi forsøker bruke ensartet terminologi. Hermed menes engelske termer....
Hilsen keld
Keld Jørn Simonsen skrev:
Hmm, hvis dette systemet ska brukes med flere språk, vil jeg foreslå at vi forsøker bruke ensartet terminologi. Hermed menes engelske termer....
Håbløs idé!
Grammatikken er forskellig fra sprog til sprog. Derfor må betegnelserne nødvendigvis også være forskellige. Og selv hvis englænderne har alle de nødvendige betegnelser vil der ikke være mange der kender dem. Jeg kan lige klare de engelske betegnelser for danske navneordsbøjninger, men jeg har aldrig nogensinde hørt engelske betegnelser for færøske og islandske navneordsbøjninger.
Og programmerne er i øvrigt allerede skrevet så de håndterer de forskellige sprogs forskellige betegnelser for ordklasser og bøjninger. Det eneste grammatisk strukturelle krav systemet stiller er at det giver mening at dele ord op i ordklasser, hvor der så for hver ordklasse er en samling bøjningsformer.
Jacob